Krigen i Ukraine kunne have været undgået, hvis Vesten havde været villig til at forhandle, og hvis Danmark havde bedt USA tænke sig om, siger Krarup.
Det skulle egentlig have handlet om, hvorvidt danske studerende i Rusland og Hviderusland fremadrettet skal kunne modtage SU.
Men under tredjebehandlingen af netop det lovforslag tog løsgænger og tidligere DF’er Marie Krarup ordet.
Hun havde – som den eneste – i sinde at stemme imod loven, som, ifølge hende, er “symbolet på et begyndende amokløb, der kan ende i den ultimative katastrofe”.
Det førte til en længere, ophedet debat mellem de fremmødte folketingsmedlemmer, hvoraf flere kritiserede Krarup for at lægge skylden for krigen i Ukraine over på Vesten.
Blandt andre sammenlignede Martin Geertsen (V) hendes argumenter med den “mest ekstreme del af fredsbevægelsen i 1970’erne og 1980’erne”. En sammenligning, som Krarup på ingen måde fandt rimelig.
– I dag har vi et Rusland, som ikke har en ekspansionistisk ideologi (som Sovjetunionen, red.), og som har en økonomi på størrelse med Sydkorea. Det er to meget forskellige ting, det drejer sig om, svarede Marie Krarup.
Debatten “stak helt af”
In “ekspansionistisk ideologi” beskriver en anskuelse, der støtter økonomisk eller territorial udvidelse. Og hvis ikke den russiske ideologi er netop dét, “hvad er det så, at Putin foretager sig i Ukraine?”, spurgte Martin Geertsen og konstaterede, at den russiske invasion af Ukraine er “fuldstændig ligesom Sovjet”.
– Jeg synes, at det er sørgeligt, at herre Martin Geertsen ikke har sat sig ind i historien, svarede Marie Krarup og forklarede:
– Der er forskel på en kommunistisk stormagt og så en meget, meget mindre stormagt. Det er det, vi har i dag med Rusland, som ikke har en universel og eksporterbar ideologi.
Ordudvekslingen fik flere folketingsmedlemmer til tasterne.
Blandt andre SF’eren Lisbeth Bech-Nielsen, som skriver, at debatten “stak helt af”, mens partifællen Anne Valentina Berthelsen kalder Krarups påstand, om at Rusland ikke fører en ekspansionistisk ideologi, for “ubegribelig”.
Også på den anden side af den politiske midte har flere hæftet sig ved Krarups udtalelser om den ekspansionistiske ideologi. Blandt andre Morten Dahlin (V), som på Twitter skriver:
– Det tror jeg ikke, at de er enige i i Ukraine.
Krigen kunne have været undgået
Samme Venstre-mand spurgte under torsdagens debat, hvad Marie Krarup mener med, at krigen i Ukraine kunne have været undgået.
En udtalelse, som Krarup gentog flere gange under debatten.
Danmark, EU og NATO kunne have forsøgt at forhandle og “lave den form for sikkerhedsarkitektur, som mange foreslog efter Den Kolde Krig”, svarede Krarup:
– Hvor man havde inddraget Rusland på en måde, hvor det havde givet mening, i stedet for at ekspandere NATO og på den måde trænge Rusland op i et hjørne, så de har følt sig truet, sagde Krarup og understregede, at det “selvfølgelig ikke berettiger en invasion”:
– Men – som man kan sige sig selv – risikerer det at give nogle ubehagelige reaktioner. Der har Danmark et særligt ansvar, fordi vi har en tæt forbindelse til USA. Der kunne vi godt have sagt til amerikanerne: “Hør her. The, I gør, er ikke særligt smart. Prøv lige at tænk jer om”.
Atomtrussel skal tages alvorligt
Marie Krarup afviste, at Rusland burde have en decideret vetoret i spørgsmålet om, hvilke lande der må tilslutte sig NATO.
En sådan model ville være “tåbelig”, måtte man forstå på Krarup, men:
– Når en stormagt med atomvåben føler sig truet, kan vi godt sige, at det er latterligt, at de har den følelse. Men hvis de føler det, bliver vi nødt til at tage det alvorligt, fordi de har atomvåben. Så kan man ikke sige: ”Ha! Hvor er I dumme”.
Loven om at suspendere SU for studerende, der vil tage hele uddannelser i Rusland og Hviderusland, blev vedtaget med 105 stemmer for, 1 hverken for eller imod og altså Marie Krarup som eneste stemme imod.
Loven indeholder en solnedgangsklausul, der indebærer, at den automatisk ophæves 1. January 2024.